Medicinsk behandling

Et godt bagland

 

Når livet arbejder imod en, er det skide vigtig at have et godt bagland, det gælder både familie, venner og arbejde.

Med en så barsk sygdom som Sclerose sættes tingene i perspektiv og folk viser sig fra deres sande side, på godt og ondt.

Jeg har heldigvis et godt bagland – men sygdommen har ændret noget i mig.
Jeg er gået fra at være et utrolig stærkt menneske, der aldrig kunne finde på at vise min svaghed. Til nu, at være afhængig af mit bagland, når jeg bliver bange, dårlig eller utryg.

Det er svært at acceptere, at jeg pludselig er blevet skrøbelig, men det virker kun til, at det er mig, der har svært ved det. Min omgangskreds tilpasser sig ‘den nye mig’ – og de er helt fantastiske til at samle mig op, når jeg har et af mine ‘mental breakdowns’. (Ja de kommer desværre!)

Nummer et på min liste over fantastiske personer, er selvfølgelig min familie. Det skal ikke lyde forkert; men på et eller andet punkt, har sygdommen skubbet mig tættere på min nærmeste familie. De har slået til og stået der 24-7 under hele forløbet og gør det selvfølgelig stadig.

Når det så er sagt, er ikke alt er en dans på roser. Der er nogen, der er røget ud af sidelinjen.

Om jeg vil det eller ej, har jeg en eller anden forventning til, hvordan folk vil reagere på ’Jeg er kronisk – kritisk syg’ – og det er simpelthen så forbandet surt, hvis de ikke lever op til forventningerne.
Det lyder barsk, men det er her, jeg skal ind og vurderer venskabet. I mit tilfælde har jeg sorteret nogen fra undervejs, og nu er der kun skønne mennesker tilbage.

Jeg føler, at det for mig er vigtigt at omgive mig med de ’rigtige’ mennesker, hvor der er den samme balance og forventning til vores venskab. Sygdommen har taget den overskydende plads, der var til andre.
For mig er de ’rigtige’ mennesker, dem der giver plads til, at jeg kan have en dag hvor min krop arbejder imod mig. Dem der prøver at forstå og dem der får mig til at føle mig helt normal.

Et andet bagland som har været ubeskrivelig vigtig for mig i mit sygdomsforløb er mit arbejdsplads: Agrometer.
De har støttet mig, hjulpet mig og skabt en fantastisk fremtid for mig på arbejdsmarkedet.
Der er ingen tvivl om, at jeg er heldig når det kommer sig til at være kronisk syg på min arbejdsplads og især med en sygdom som er så utilregnelig som Sclerose.

I dag sidder jeg med hjemmekontor og et team der er utrolig forstående, hvis sygdommen viser sit grimme ansigt.

Der skal lyde en uendelig tak til ALLE, der har gjort en ihærdig indsats for at få mig til at føle mig som et menneske igen. Det har i gjort godt og jeg er nu den samme fjollede Lykke, som jeg plejer; men med lidt ekstra i bagagen og en risiko for at vise mine følelser, som måske er godt nok.

Husk, intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

- Lykke Tapdrup

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Medicinsk behandling