Hypnoterapi

Fejldiagnoseret

Jeg har altid været en skrøbelig person rent fysisk grundet hypermobilitet. Min krop vil ikke altid, som jeg vil, og det har resulteret i rigtige mange forstuvede ankler, forskubbede led og blå ben.

Jeg har altid undskyldt mig selv med, at jeg er utrolig klodset og klumpet, da hypmobilitet sjældent anses for særlig meget, af folk der ikke selv lider af eller kender til sygdommen.
Sygehuse og læger har derfor altid ligget højt på min besøgsliste.

Da jeg i 2014 tog turen på neurologisk afsnit, troede jeg, at jeg ville gå fra hospitalet med endnu en udtagelse om, at jeg har en ’uheldig’ krop, og det er der jo som sådan ingen diagnose for.

Min indkaldelse skyldes rysten på hænderne i sådan en grad, at jeg var bekymret for min uddannelse og min fremtid på arbejdsmarkedet.

Hos lægen fortæller jeg om min mistanke til Tremor. Tremor er en rystesygdom, som er ekstrem arvelig, og den har sin gang i min familie ud i flere generationer.
Efter en masse undersøgelser konkluderer neurologen, at jeg har Essentiel Tremor.
Det ender med, at jeg kommer igennem en masse forskelligt medicin, som godt nok har en effekt på min rysten, men giver en masse andre bivirkninger.

I et halvt års tid forsøger jeg med en masse forskelligt medicin og ender ud med et præparat, der minimerer min rysten, og er uden bivirkninger.
Ulempen er dog, at jeg med tiden kan blive resistent overfor medicinen.

Da jeg har set udviklingen i sygdommen og ved, at jeg har en mild udgave, beslutter jeg at droppe medicinen
– den vil jeg hellere gemme til den dag, det virkelig er nødvendigt.

Jeg går i langtid uden at tage medicin og uden at mærke noget til Tremoren.
Men når der ikke er nogen rysten, så tænker jeg som sådan ikke over diagnosen.
Et eller andet sted var jeg vist bare glad for, at få en diagnose så min krops reaktion gav mening.

Så Tremor, fint nok.. At jeg ikke mærker til det, endnu bedre.!

Da jeg i 2017 får at vide, at jeg har Sclerose og at jeg skal starte i medicinsk behandling, spørger jeg lægen, om medicinen kan have en negativ effekt og fremprovokere min Essentielle Tremor.
Det kunne jo være herligt, at gå med summen i hele kroppen og ryste på hænderne samtidig (ikke rigtig, vel?).

Den neurologiske læge går i gang med cirka samme test, som jeg var igennem i 2014, hvilket undre mig, jeg behøver jo ligesom ikke samme diagnose to gange, og i øvrigt havde jeg ikke rystet længe.

Det med at jeg ikke ryster, konkluderer han forholdsvis hurtigt (suprice). Han forklarer, at Tremor er en konstant sygdom, altså man kan ikke gå et par år uden at ryste.
Det havde jeg jo egentlig godt lagt mærke til ved mine familie medlemmer – men hvad ved jeg?

Pludselig fjernede han min meget arvelige diagnose og stak mig en ny, ikke (af betydning) arvelig diagnose.
Rent arvemæssigt var jeg egentlig godt tilfreds med, at kunne strege Tremor, men jeg havde stadig svært ved at forholde min til Sclerose som følgesvend.

Han konkluderede, at jeg i 2014 var blevet fejldiagnoseret med Tremor og at jeg højest sandsynlig har haft Sclerose siden da, som minimum.
Han sagde, at mit rysten var et attak af mindre grad.

Jeg gik lynhurtigt fra at være glad for at slippe af med Tremor, til igen at være skræmt over Sclerosen, til pludselig at være helt rundt på gulvet, over at jeg som MINIMUM har haft sygdommen i 4 år.

I dag er jeg LYKKELIG helt ind til benet, over at jeg har Sclerose frem for Tremor.
Ikke fordi Sclerose er en mildere sygdom en Tremor, for det er den ABSLOUT ikke, tværtimod!
Men af den simple grund, at Sclerose kun er 1-3 % arvelig, hvorimod Tremor er 50-100 %.

En ting er at selv være syg, men at jeg med så stor risiko kunne give mine kommende børn den last, ville jeg have svært ved at leve med.

- Lykke Tapdrup

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hypnoterapi